Fyrværkerieksperten leder efter en kompetent regnskabsansvarlig til kontoret i Vandel

Vi søger en struktureret regnskabsansvarlig til at indgå i vores økonomiafdeling og samarbejde tæt med vores økonomichef. Hos os får du muligheden for at træde ind i en spændende og udfordrende stilling, hvor du vil have en bred vifte af ansvarsområder.

Vi søger:

Vi leder efter en regnskabsansvarlig, der har flere års erfaring fra en lignende stilling, og som har en uddannelse indenfor regnskab. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Microsoft Dynamics og er rutineret i Excel.

Vi søger en struktureret og vedholdende regnskabsansvarlig, der har et godt overblik og trives i samarbejde og dialog. Derudover er det vigtigt, at du sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet inden for aftalte tidsramme, og at du kan arbejde under tidspres.

Om stillingen:

Som regnskabsansvarlig vil du arbejde med de daglige opgaver i regnskabsafdelingen, hvor du selv er hands-on på bogføringen og udarbejdelse af afstemningen.

Som regnskabsansvarlig vil du desuden have en række vigtige ansvarsområder herunder:

  • Ansvar for timeregistrering og opfølgning
  • Aktiv deltagelse i udarbejdelse og kvalitetssikring af månedsafslutninger, udarbejdelse af årsregnskab i samarbejde med økonomichefen
  • Varetagelse af momsregnskab
  • Assistere ved budgetplanlægning
  • Ansvar for lønbehandling og udbetaling
  • Udarbejdelse af materiale til revision i forbindelse med revisionsbesøg
  • Bidrage til procesoptimering og udarbejdelse af dokumentation
  • Ansvar for forsikringer.

Hvem er vi?

Fyrværkerieksperten er Danmarks største importør af fyrværkeri. Vi har kontor og lager i Vandel ved Billund samt kontor i Thisted.

Hos Fyrværkerieksperten har vi en behagelig og uformel atmosfære, og vi går meget op i, at der er et godt og solidt samarbejde på tværs af organisationen. Vi tilbyder en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og en positiv stemning. Hos os får du mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt, og vi lægger stor vægt på at støtte og udfordre vores medarbejdere. Derudover har vi gode personaleforhold såsom medarbejderture, pensionsordning, sundhedsforsikring og en konkurrencedygtig løn.

Vi er en sæson-virksomhed, så du skal være klar på at, der ligger en del eksta-arbejde i november og december. Det giver til gengæld en stor frihed resten af året, hvor du i sommerhalvåret vil have en ugentlig fridag. Vi ejer derudover et datterselskab i Norge, Spectra. Vi er 21 ansatte i Danmark, 5 i Norge samt 5 i Kina.

Kontakt og ansøgning:

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Morten Sørensen på ms@fyreks.dk eller pr. telefon 40199510.

Vi holder samtaler løbende med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning og CV sendes til Morten Sørensen på mail: MS@fyreks.dk